NYHEDER

OM STØVRING CYKLER

Siden 1913

Støvring Cykler blev startet på den nuværende adresse i 1913 af Carl Jensen og i 1947 blev den nuværende bygning opført. Forretningen blev videredrevet af Carls søn, Kaj, i en årrække. Fra 1989 har Kajs datter, Jytte Jensen, drevet butikken her på hjørnet i Støvring. Forretningen har gennem årene solgt meget forskelligt, men cyklen har altid været en del af basis sortimentet.
Jeg, Simon Lassen, overtog forretningen i Marts 2016. Hele mit liv har jeg interesseret mig for cykling, og føler mig yderst priviligeret fordi jeg får lov at arbejde med min hobby hver dag. Jeg er selv ivrig MTB kører, og har cyklet MTB på licens de sidste åringer, senest i 2015 på et A-Licens.
Mit mål med forretningen er at drive den videre i en god og positiv ånd og have et bredt og inspirerende sortiment af kvalitetscykler, samt at have fokus på god rådgivning og service til kunderne. Mine kerneproduktområder er: MTB til børn og teenagere (til og fra skole), Elcykler (til ældre og pendlere), Hybrid cykler, Citybikes, Klassiske cykler, og sidst men ikke mindst Mountainbikes og Racere til sporstudøveren som vil køre alt fra 1 til 7 gange om ugen. Sortiment er ekstra stort i prisklassen fra 7.000,- til 12.000,- hvor man får rigtig meget MTB eller Race for pengene. Cykler over denne prisklasse er også godt repræsenteret her i butikken, med flere modeller både fra Scott, Merida og Principia.
Vi er medlem af Bike&Co, som er en stor landsdækkende indkøbsforening, og vi køber cyklerne direkte hos producenten, hvilket giver en stor besparelse for dig som forbruger.

VÆRKSTED

På værkstedet reparerer vi alt, der har med cykler at gøre. Det er alt lige fra slangeskift, til bleedning af hydrauliske bremsesystemer og udmålinger på batteri og motor på elcykler. Desuden reparerer vi scootere, men kun de mærker vi forhandler. Derudover bliver alle de nye cykler samlet her og til alle nye cykler solgt her i butikken, medfølger der et gratis 1. service efter 3 måneder, hvor hele cyklen bliver gennemgået og efterspændt. Så er vi sikre på at alle kommer godt igang, og kan få svar på eventuelle spørgmål. Alle vore reparationer bliver lavet af uddannet personale, så din cykel er i trygge hænder hos os. Vort værksted er certificeret med 5 stjerner ud af 5 mulige. Certificeringen bliver foretaget af en uvildig inspektør fra Danske Cykelhandlere. Både butik, værksted, papirgang og flere andre forhold bliver grundigt gennemgået, og der gives point på en skala fra 1-5.